Af Martin Sand Christensen

Nu spørger jeg lige lidt dumt: Er dine sko one size fits all? Undlader du at krydre din mad, fordi krydderier er dyre og kun tilføjer lidt næring? Er dit klædeskab fyldt med diverse billigt sponsortøj, fordi det var gratis? Jeg gætter på, at svaret er nej, nej og nej. Vi forventer generelt lidt bedre end det. Men… mine hjemmesko skulle måske have været en halv størrelse større; engang imellem står menuen herhjemme bare på pasta og pølser; og jeg ejer og bruger da adskillige løbetrøjer, som bare fulgte med den ene eller anden begivenhed.

I vores vindueskarm har vi et krus stående, som i kraft af at have mistet hanken er blevet forfremmet til holder af et sammenskudsgilde af blyanter og kuglepenne. Det er skriveredskabernes udgave af one size, osv., altså mangel på stillingtagen. At gribe til sådan et krus er at nøjes.

Da jeg for over 20 år siden købte min første fyldepen, var det ud fra den opfattelse, at det var sejere at skrive med fyldepen end med alt muligt andet, og det var nok for en prætentiøs teenager. Siden er det gået op for mig, at der ikke er nogen, der bliver imponeret af, hvad man skriver med, men til gengæld har jeg overraskende stor glæde ved at have en fyldepen i hånden. Dette indlæg er skrevet til dig, der er åben for at prøve at finde lidt af samme glæde, og gerne vil have et bedre grundlag for at vælge den første fyldepen. Konkrete anbefalinger medfølger.

Lad mig indlede med at sige, at hvis ikke du ikke har nogen erfaring med fyldepenne, så vil jeg råde imod at bruge en masse penge på en rigtigt lækker pen fra starten. Du kan være heldig at ramme rigtigt, og det er ikke usandsynligt, at du vil blive glad for dit valg, men hvis du først gør dig nogle erfaringer med en billigere pen, vil det ganske givet hjælpe dig til mere sikkert at finde netop den rigtige pen til dig. Hav også in mente, at du sikkert vil have størst glæde af en pen, som du rent faktisk bruger: en som ikke er for risikabel at have med i skole, på arbejde eller med dig rundt.

En fyldepen er på mange måder ligesom rigtigt mange andre slags skriveredskaber. Nogle er pæne, andre er grimme, og hvad der er hvad, kan man diskutere i det uendelige. De findes tykke og tynde og i forskellige former og vægtklasser, og det giver forskellig ergonomi, som igen er individuelt. Der findes også forskellige typer af spidser, og på den samme fyldepen kan man typisk vælge hvilken størrelse spids, den skal leveres med. Du skal finde noget, der ligger godt i hånden, og så er det som regel til at finde en størrelse spids, der passer til din skrivestil.

Når du skal vælge pennens skriveegenskaber, som primært afgøres af spidsen, er de vigtigste spørgsmål:

  1. Hvad skal du skrive på?
  2. Hvordan skriver du?

Hvad skriver du på? Sagt ligeud: hvis du skriver på lortepapir, så skal du bruge en pen, der er meget nærig med blækket, for ellers går det igennem siden, og stregerne flyder ud og bliver uldne. Det gælder med fyldepenne ligesom med gelepenne, ungernes tusser osv., at når du påfører noget flydende på et stykke papir, så trænger det igennem, hvis du hælder nok på. En dårlig papirkvalitet fungerer som en svamp i den forstand, at blækket ledes ned i papiret i stedet for at tørre (hovedsageligt) på overfladen. Rigtigt dårligt papir er ikke rigtigt kompatibelt med andet end blyanter og kuglepenne. Men man kan sagtens klare sig uden det store snobberi: på arbejde bruger jeg eksempelvis uden problemer en helt almindelig Bantex kollegieblok med spiralryg, og til en 20’er i Bilka kan de fleste være med. På fornuftigt papir kan du skrive med enhver fyldepen med en spids i en størrelse, der passer til din skrift. Jo ringere papiret bliver, des større er sandsynligheden for, at det er en god ide at gå ned i størrelse på spidsen, og at vælge en pen, hvor blækket ikke flyder så hurtigt. Så må du jo overveje, om du skal vælge pen efter papiret eller papir efter pennen.

Hvordan skriver du? Hvis du trykker dit skriveredskab hårdt ned i papiret, så væn dig af med det. En fyldepen er ikke som en (dårlig) kuglepen, der skal overbevises med vold om, at den skal efterlade en streg på papiret. Faktisk kan et for stort tryk ødelægge spidsen. Hvis du skriver meget småt eller tæt, kan det være en ide at vælge en tyndere spids. Denne lejr har jeg selv været i i mange år. Jeg har dog arbejdet min skrift lidt op i størrelse for læsbarhedens skyld (forestil dig hvor skidt, det stod til før), og dette har åbnet for, at jeg nu bedre kan skrive med lidt større spidser end tidligere. Jeg har fundet ud af, at jeg bedre kan lide min skrift med de lidt større spidser (og med større mener jeg medium eller min nye favorit: 1,1 mm stub), fordi den ikke ser så spinkel ud, og fordi det ikke er så tydeligt, når linjer, der skal ligge oven i hinanden, ikke rammer 100% præcist. En større spids kan også bedre fremhæve blækkets egenskaber, men den snak tager vi en anden dag. I øvrigt er en medium ikke bare en medium, eller en ekstra fin en ekstra fin. Østasiatiske penne vil generelt skrive finere, mens penne fremstillet i Vesten ofte vil være lidt bredere, men også inden for grupperne er der forskelle.

Er du venstrehåndet, skal du yderligere være varsom. Hvis du nogensinde døjer med at tvære blækket fra kuglepenne ud, eller at du har en svagt blå håndkant, så vil det absolut ikke blive bedre af at skifte til fyldepen. Gå efter en pen, der skriver meget tørt.

Og nu til nogle konkrete penne, jeg kan anbefale.

Hvis du gerne vil skrive fint og uden at lægge for meget blæk på siden, er jeg selv rigtigt begejstret for min Faber-Castell Grip med ekstra fin spids. Den er forholdsvist stor (men let!) i det, og har et rundt, ergonomisk udformet greb, som jeg synes, ligger rigtigt godt i hånden. Hvad angår udseende, ligner den lidt noget, man vil sende med ungerne i skole. Det er fint, hvis det ikke skal være for prangende, men til bestyrelsesmøderne ville jeg nok vælge en anden. Dette er en rigtigt fin pen til at skrive på alle mulige typer papir uden bøvl. Pennen sælges desværre ikke her på Bog og Pen, men det gør til gengæld Pilot Metropolitan. Den har jeg ikke selv haft i hånden, men efter sigende skulle have nogenlunde samme egenskaber… på nær at den er væsentligt mere elegant i udseende.

Hvis du har nogenlunde styr på papirkvaliteten, og ikke skriver meget småt, så er min anbefaling faktisk en Lamy Safari. Det bedste ved denne er, at det er nemt at udskifte spidser, og spidserne sælges separat til overkommelige penge. Det vil sige, at hvis man ikke er sikker på, hvad der er det rigtige valg, så kan man for billige penge prøve mange spidsstørrelser af, uden at man skal anskaffe sig flere penne. Safarien lægger forholdsvist meget blæk på siden. Jeg har kort brugt deres fede spids, og den synes nærmest at styrtbløde på papiret. Det kan også være fint, men så skal du altså have papir, der kan klare det. En Lamy ekstra fin giver en tydeligt kraftigere streg end ovennævnte Faber-Castell Grip, og trinnene op i størrelse til fin og medium er forholdsvist små. De glider meget let og  behageligt over papiret, med mindre man er uheldig at få en spids, der ikke er justeret helt korrekt. Er den ikke, kan man godt opleve, at den kradser mod papiret, og det er ikke meningen. En Safari har et trekantet greb som nogle af de blyanter, der ryger i børnenes penalhuse. Personligt kan jeg rigtigt godt lide dette, men det passer ikke alle. Den fås i alle mulige farver; jeg selv har valgt den i koksgrå. Mit eksemplar var ikke helt fint i alle kanter fra støbningen af plasticen, men det kunne ordnes på to minutter med en neglefil.

Disse er ret billige penne. De er meget tydeligt udført i plastic, men produktionskvaliteten er høj (ja, okay, bortset fra det med neglefilen), og de er robuste. De skriver ganske upåklageligt. Når nu man beslutter sig for at købe en dyrere pen, så kan man sagtens finde en, der er mere lækker at se på, som virkeligt føles af kram i hånden, og som holder til dommedag, men man skal lede længe efter penne, der skriver markant bedre.

Er dette meget at tage forholde sig til? Jeg vil igen minde dig om vores krus uden hank i vindueskarmen. Man kan sagtens nøjes. Man behøver ikke at tage stilling til papir, blækfarve og tusind andre ting hver gang, man vil skrive et telefonnummer ned. Vores liv er ofte i forvejen præget af for mange valg, der skal træffes i hverdagen. Men hvis du ofte griber ud efter en pen, og især hvis du sidder med den i længere tid ad gangen, er det så ikke værd at finde en, der passer til dig? Det er vi i hvert fald mange, der har fundet en lille hverdagsglæde i at have gjort.