Vi er naturligvis glade for vores Z-serie af notesbøger og skitseblokke; vi har brugt megen tid og mange eksperimenter for at finde det rette papir. Men, men, men…det er jo altid nemt at være selvfed, så vi valgte at lade en professionel grafiker udsætte papiret for en hård tusch- og blæktest. Resultatet kan du se her:

Hej Henrik Jeg lovede en tilbagemelding når jeg havde testet papiret i Z-serien. Og jeg synes det er rigtigt fint! Blæk/tusch går ikke så nemt igennem papiret, hvilket ofte kan være et problem. Jeg kan også lave fine skarpe linjer med de fleste penne – så papiret har en fin sugeevne – hverken for meget eller for lidt. Jeg havde kan problemer med min kalligrafi-spids, som havde problemer med strukturen i papiret. Denne spids er dog ret fin og spids, så jeg tror fint det kan gå med andre typer. Papiret har en god gennemsigtighed, så man kan se igennem, hvis man skal tegne efter noget. Det virker ikke til at papiret er særligt kridt-bestrøget, så det vil vist heller ikke give problemer med kridt i spidsen på fyldepenne. Alt i alt en fin skriveblok.

Med venlig hilsen, Ronni Jonassen, Grafisk designer

rojo.dk

 

test_af_zserien1

test_af_zserien3

test_af_zserien2

Vi siger tak til Ronni 🙂